Forretningsbetingelser


Følgende regler er pr. 16. okt. 2007 gældende hos EDF:

Generelt:

Abonnement:
Det forudsættes at kunden er myndig for at tegne abonnement hos EDF. Abonnementer faktureres årligt forud, og kan til enhver tid opsiges skriftligt med en måneds varsel til udløbet af et abonnements periode, hvorefter EDF fremsender en bekræftelse. Abonnementet løber fra aftalens tegning og 12 måneder frem, og forlænges derefter automatisk hver 12. måned til en ny abonnementsperiode. Fejlbestilte abonnementer vil ikke blive tilbagebetalt. Ønsker EDF at opsige et abonnement, kan dette ske med 30 dages skriftlig varsel. Ved brud af de på denne side omtalte regler, kan EDF uden varsel lukke et abonnement, hvorpå skriftlig opsigelse fra EDF fremsendes og effektueres. Ønsker EDF at opsige et abonnement uden brud på de generelle regler, vil restance svarende til resterende abonnement tilbagebetales til kunden. Gene af andre abonnenter, overtrædelse af forretningsbetingelser vil blive betragtet som misbrug af EDF’s ydelser. Dette kan til enhver tid medføre lukning, samt opsigelse af et abonnement. EDF vil i enhver form for tvist suverænt definere hvorvidt et misbrug har fundet sted. Enhver klage over EDF´s beslutning afgøres i Sø og Handelsretten, eller hvis denne ikke er kompetent, anden civil retsinstans.. Abonnementer kan til enhver tid ændres til et større eller mindre webhotel, uden ekstra gebyr.

Scripts & Programmer:
Ved webhoteller med egen CGI/ASP-adgang vil EDF løbende vurdere funktionen af scripts/programmer som eventuelt kan belaste serveren eller forårsage nedbrud. Hvis dette er tilfældet kan EDF til enhver tid fjerne disse scripts/programmer som skader vores serveranlæg. Dette vil dog normalt foregå i samråd med ophavsmanden.

Ansvar:
Det er kundens eget ansvar, at lovligheden af det lagrede materiale på EDF's servere følger den danske lovgivning, samt overholder skrevne og uskrevne etiske regler omkring Internettet. EDF fralægger sig ethvert ansvar for tab af data, tabt arbejdsfortjeneste eller anden form for direkte/indirekte tab. Dette gælder uanset om tabet skyldes systemnedbrud, uvedkommendes adgang eller anden form for manglende levering af bestilte serviceydelser/produkter eller andre forhold hos EDF. Mulighed for backup findes.

Domæneregistrering:
Ved domænebestilling erklærer køber/kortholder at registranten er indforstået med at brug af domænenavnet ikke krænker tredjeparts navne- eller varemærkerettigheder eller i øvrigt må formodes at stride mod dansk lovgivning. Ved køb vil domænet blive bestilt hurtigst muligt hos DK-hostmaster, typisk samme dag som ordre er lagt hos EDF. Hvis ikke andet er angivet i bestillingen, bliver domænet ved registrering peget mod EDF's to egne navneservere (ns1.edf.dk og ns2.edf.dk). Ved fejlbestilte domæner tilbagebetales registreringsgebyret ikke, dog kan domænet ændres til andet hvis ikke EDF allerede har afgivet bestilling til DK-hostmaster. Dette er ikke gældende hvis EDF har foretaget fejlen, der vil registreringsgebyret udlignes med køb af det korrekte domæne.

Årligt gebyr:
Der henvises i øvrigt til DIFO's gældende regler for domæneregistrering på adressen: www.difo.dk

Design og programmering:
Alle webdesigns og programmeringsopgaver udføres i overensstemmelse med god programmeringsskik. EDF kan dog aldrig drages til ansvar overfor kundens eventuelle, direkte eller indirekte tab, som følge af det leverede. Samtlige leverede opgaver er med tidsubegrænset brugsret, men må dog ikke uden EDF’s accept kopieres til hverken tredje part eller til eget brug.

Opsigelse:
EDF forbeholder sig ret til at opsige en service til en enhver tid, med 1 måneds varsel. Alle gebyrer/lejeafgifter m.v. som er betalt forud, vil blive forholdsmæssigt tilbagebetalt, hvis EDF benytter sin ret til opsigelse. Hvis opsigelsen skyldes at kunden overtræder nærværende betingelser, vil der ikke ske nogen refundering og opsigelse kan effektueres umiddelbart. Enhver overtrædelse af betingelserne, som resulterer i ekstra omkostninger, vil blive pålagt kunden (f.eks. harddiskplads, trafik m.m.)

Erstatningsansvar:
Der udføres backup af alt kundedata ud fra et veldefineret mønster. Kunder hvis data er placeret på en server med DA modul, har dog mulighed for selv at sikre sine data.

EDF er under ingen omstændigheder ansvarlig for tab af data, driftsforstyrrelser, tab af arbejdsfortjeneste m.v., men vil med denne service kunne holde rimelig backup-mulighed klar, hvis dette skulle forekomme. Alle kunder bør have en opdateret backup af deres hjemmesider/grafik liggende lokalt. Skulle serveren gå ned, vil dette blive rettet hurtigst muligt inden for normal arbejdstid. Hvis vi ikke er i stand til at levere denne service fra dag til dag, vil kunderne kunne kræve forholdsvis modregning ved næste fakturering eller simpel kreditnota.